Kommer det en ny istid

Den flygtige danske sommer er forbi. Bladene falder af træerne, fuglene flygter sydpå, detta bliver mørkere, og detta bliver sålunda sandelig også koldere.

Vores læser Lars Petersen fra København er gået inom gang tillsammans at forberede sig vid dem koldere dage. denne vil gerne vide, hvor meget han skal forberede sig:

»Hvornår starter den næste istid ?

Jeg besitter fået at vide, at vekslen mellem istid og mellem-istid sker helt regelmæssigt. Siden oss lever inom ett mellem-istid, må oss vel kunne forudse, hvornår den næste istid kommer – ikke sandt?,« skriver han inom ett mail til Spørg Videnskaben.

Her vid redaktionen skutter oss os ved tanken ifall den kolde vinter, der ligger og lurer vid den anden side af efteråret.

oss vil også gerne vide, angående enstaka istid er lige ifall hjørnet.

Der er lang period til næste istid

Vi besitter derfor sendt spørgsmålet videre til lektor ved Københavns Universitets Grundforskningscenter for fryst vatten og Klima Sune Olander Rasmussen.

Sune Olander Rasmussen omfavner detta kolde og udtrækker kunskap ifall fortidens vejr inom grønlandske iskerneboringer.

denne förmå også bruge sine erfaringer til at agere ’istids-spåmand’.

»Der er nogle forhold, der skal være til stede, før muligheden for enstaka istid opstår.

oss kunna ikke sige tillsammans sikkerhed, hvornår enstaka istid vil opstå, dock selv hvis menneskeheden ikke havde påvirket klimaet, er vores bedste bud, at forholdene for ett istid først er gunstige ifall år,« fortæller Sune Olander Rasmussen betryggende.

Mens oss alligevel besitter istids-spåmanden inom tale, förmå oss jo lige fritte ham for nogle flere oplysninger omkring, hvilke ’forhold’ han snakker angående og blive klogere vid, hvad ett istid egentlig er.

Sådan er enstaka istid

Sune Olander Rasmussen beretter, at beneath den seneste istid fanns Jordens gennemsnitlige temperatur nogle grader lavere end inom dygn, og klimaet vid dem høje breddegrader fanns koldere.

Store dele af den nordlige halvkugle plats dækket af massive ismasser.

Blandt andet lå Skandinavien, Canada og dele af Nordamerika begravet beneath enstaka op til 3 kilometer tyk iskappe.

Iskappens enorme vægt pressede jordskorpen ett kilometer ned inom Jordens undergrund.

Oftere istid end mellem-istid

Fra for kalenderår siden skete der dog enstaka ændring inom klimaet.

Det betød, at Jorden langsomt blev varmere over dem næste kalenderår og fik vristet sig fri af istiden kolde greb.

Herefter begyndte mellem-istiden, såsom oss befinder os inom nu.

I Grønland skete den sidste sektion af omslaget meget snobb for tid siden – alternativt helt nøjagtigt tid siden.

Isen kommer långsamt krypande år från år

detta viser Sune Olander Rasmussen og hans kollegers undersøgelser.

Der er altså gået tid siden den seneste istid; og detta er enstaka helt normal længde for mellem-istider.

»Det er sjovt, at oss normalt betragter istider vilket ett ‘begivenhed’, når detta faktisk forholder sig lige omvendt.

Normalt varer ett istid ca. tid, mens mellem-istider varer mellem og tid. detta er altså mere almindeligt, at Jorden er inom enstaka istid, end detta omvendte.«

»De seneste par mellem-istider äger dog kun varet cirka kalenderår, hvilket nok forklarer den udbredte, dock forkerte opfattelse af, at vores nuværende mellemistid lakker mod enden,« siger Sune Olander Rasmussen.

Tre faktorer påvirker mulighederne for istider

Hvorvidt Jorden kastes ud inom ett färsk istid angående til tid er beneath indflydelse af små variationer inom Jordens bane rundt ifall Solen.

Der er altid en ny istid på vej, men spørgsmålet er, hvor længe der går, inden den kommer

Variationerne afgør forskelle inom mængden af solstråling vid forskellige breddegrader og dermed også, hvor varmt alternativt koldt detta er.

Denne opdagelse blev gjort af den serbiske geofysiker Milutin Milankovich for snart kalenderår siden og er siden kendt beneath navnet Milankovich-forceringer.

Milankovich-forceringerne er:

1. Jordens bane rundt ifall Solen, der ændrer sig cyklisk over ca.

   tid. Banen går fra at være næsten rund til at være mere elliptisk og derefter næsten rund igen. Derved vil afstanden til Solen variere. Jo længere væk Jorden er fra Solen, des mindre solstråling modtager vores planet. Samtidig bliver årstidernes længde ændret, når banens struktur skifter.
   

2. Jordens hældning, der svinger mellem 22 og 24,5 grader inom forhold til banen rundt angående Solen.

   Denne cyklus varer cirka kalenderår. 22 til 24,5 grader virker måske ikke likt ett massiv variation, dock hældningen besitter massiv betydning for styrken af dem forskellige årstider.

   Det uppger brittiska forskare

   Jo mere Jorden hælder, jo større er forskellen mellem vinter og sommer. inom øjeblikket hælder Jordens akse 23,5 grader og er faldende, hvilket giver mindre forskel vid sommer og vinter over dem næste mange tusinde år.
   

3. Retningen vid Jordens akse inom forhold til rummet. Retningen ændrer sig cyklisk over år.

»Kombinationen af dem tre faktorer afgør, ifall forudsætningen for ett istid er til stede.

detta er praktisk talt umuligt at forestille sig, hvordan samspillet mellem dem tre faktorer fungerer, dock tillsammans med matematiske modeller kunna oss beregne, hvor meget solstråling forskellige breddegrader modtager vid forskellige tider af året, både idag og frem og tilbage inom tiden,« siger Sune Olander Rasmussen.

Sne ifall sommeren giver istid

Specielt temperaturerne ifall sommeren spiller ett vigtig rolle inom den sammenhæng.

Milankovich forstod, at somrene vid den nordlige halvkugle skal være kølige, for at forudsætningerne for enstaka istid er til stede.

Hvis vintrene besitter været snefulde, og store dele af Jordens nordlige halvkugle er dækket af sne, afgør sommerens solskinstimer og temperaturer, angående sneen får lov til at blive liggende hen over sommeren.

»Hvis sneen ikke smelter ifall sommeren, bliver ett mindre sektion af sollyset absorberet inom Jorden.

Resten bliver kastet tilbage til rummet af den snehvide overflade.

Jorden kan vara på väg mot en ny ”miniistid” – om bara 15 år

detta forstærker den afkøling, der startede vid bas af variationer inom Jordens bane ifall Solen,« fortæller Sune Olander Rasmussen.

»Afkølingen giver til gengæld endnu mere sne, såsom giver endnu mindre absorberet solstråling og sålunda videre – ett istid kunna begynde,« tilføjer denne.

På samme måde skal der ett periode tillsammans varme somre til, før istiden avslutar igen.

Her skal dem varme somre smelte nok fryst vatten til, at solen igen kunna lyse vid mørke overflader likt mark alternativt ocean, der optager sollyset og varmer Jorden op.

Mennesker udskyder den næste istid

En anden faktor, der besitter betydning for muligheden for ett istid, er mængden af CO₂ inom atmosfæren.

Ligesom sneens refleksion af sollys forstærker opbygning alternativt bortsmeltning af fryst vatten, plats enstaka stigning inom atmosfærens CO₂-indhold fra ppm til ppm (milliontedele) tillsammans med til at bringe Jorden ud inom den sidste istid.

Siden industrialiseringen startede, äger mennesker dog haft travlt tillsammans at øge CO₂-indholdet yderligere, således at detta inom solens tid er næsten ppm.

»Det tog naturen kalenderår at hæve CO₂-indholdet ppm ved istidens afslutning.

Forskarna, som arbetar på The Met Office, Storbritanniens motsvarighet till SMHI, har genom

Den samme stigning besitter mennesket præsteret vid kun tid. detta besitter betydning for, angående Jorden kunna komme inom enstaka fräsch istid. detta er enstaka meget markant påvirkning, likt ikke lige frem indbyder til, at ett fräsch istid skal starte foreløbig,« siger Sune Olander Rasmussen.

Vi takker Lars Petersen for detta gode spørgsmål og sender ett vintergrå t-shirt til København.

oss takker også Sune Olander Rasmussen for detta gode svar.

Samtidig vil oss opfordre vores læsere at stille flere videnskabelige spørgsmål vid sv@